Dansk English
 
Lånetyper:

1 Alle lån er bygget op omkring en hovedstol, en løbetid ? antal terminer, en rentefod ? rente per termin og en ydelsestype. Ydelsen opdeles i en renteydelse og en afdragsydelse.
2 Lån kan optages i samme valuta som ejendommens indtægter, men man kan også vælge en valuta med lav rente f.eks. Schweizerfranc eller Yen, men vil da yderligere have en valutakursrisiko.
3 Annuitetslånet er kendetegnet, ved at ydelsen i alle terminer er lige stor. Termin for termin afvikles gælden, og da restgælden (benævnt reststolen) hermed reduceres, bliver renteydelsen termin for termin lavere og afdragsydelsen tilsvarende større.
4 Ved stigende rentefod falder afdragsdelens andel af ydelsen på 1. terminsydelse og modsat. Bliver rentefoden 0 % opfører annuitetslånet sig som et serielån hvad angår afdragsydelsen.
5 Serielånet er kendetegnet ved, at afdragsydelsen er den samme for alle terminer. Da reststolen reduceres termin for termin, falder renteydelsen tilsvarende. Derfor har serielånet den karakteristika, at ydelsen falder termin for termin.
6 Det stående lån eller pauselån, som det kaldes populært, er kendetegnet ved at afdragsydelsen er 0 kr. pr. termin. Det betyder, at renteydelsen er uforandret i alle terminer.
7 Ved udstedelse af lånetilbud, kan alle 3 lånetyper kombineres, således at financier f.eks. tilbyder et stående lån de første 12 terminer, efterfulgt af 10 terminer som et serielån og dernæst 100 terminer som et annuitetslån.
8 Der kan aftales terminslængder fra 1 dag til 1 år, men typisk er terminslængden 3 mdr. med ydelse bagud.
9 Rentefoden opgives typisk på årsbasis, hvorefter man selv må beregne den pr. termin.
10 Financier øger sin sikkerhed for lånet ved at tilbyde en lånetype med en hurtig tilbagebetaling, hvorimod låntager typisk ønsker en finansiering med den langsomste tilbagebetaling.
11 Efterfølgende vises de 3 lånetyper grafisk med reststolsforløb og ydelsesforløb:







 

 

Ophavsret (c) 2018 Wismann Property Consult A/S   OnlineWeb® is copyright 2002-2018 by HP Consulting    Log ind