Dansk English
 
Formålsparagraf:

Wismann Property Consult A/S skal med basis i den mest kvalificerede viden og erfaring tilbyde sin kompetence til aktører på markedet for investerings-ejendomme. Virksomhedens ledetråd skal være værdiskabende rådgivning med en honorering, der udgør en procentdel af værdien på den udførte rådgivning.

Virksomheden skal bidrage til gennemsigtighed og åbenhed omkring forhold, der har betydning for investorer af investeringsejendomme. På opfordring skal Wismann Property Consult A/S videregive sin viden, som måtte fremme målsætningen om gennemsigtighed forhold på markedet for investeringsejendomme. Wismann Property Consult A/S skal arbejde udfra devisen no cure no pay.

Virksomhedens kerneområder bliver alt hvad der omhandler køb – salg – vurdering - finansiering – optimering af lejekontrakter – udvikling. Virksomheden skal igennem sit professionelle virke, sin høje integritet, sin erfaring og sin synlighed i markedet udgøre ejendomsinvestors oplagte rådgiver. Virksomheden skal være medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening.

Ledetråd:

Wismann Property Consult A/S skal i enhver sammenhæng rådgive i investors interesse. Selskabet skal være investors loyale professionelle partner. Selskabet skal rådgive udfra en personlig holdning og faktuelle forhold. Selskabet skal kunne give en sammenlignende rådgivning, der giver investor mulighed for alternative valg. Selskabets fakturering og indtjening på kundeforhold skal fremlægges loyalt og åbent overfor kunden.

Idégrundlag:

Wismann Property Consult A/S tilbyder værdiskabende serviceydelser. Gennem Lars Wismann´s virke som projektchef i perioden 1998-2004 er det blevet klart, at både den professionelle og den private investor har et betydeligt rådgivningsefterslæb. Ofte træffes beslutninger, der udfra en rationel og langsigtet betragtning er i modstrid med investors intention og interesse. Det er disse uhensigtsmæssigheder, Wismann Property Consult A/S vil arbejde på at reducere eller fjerne.

Wismann Property Consult A/S skal være et nyskabende element i markedet for investeringsejendomme. Udover de traditionelle opgaver for ejendoms-mæglere og valuarer med speciale i investeringsejendomme, skal Wismann Property Consult A/S tillige i eget regi kunne formidle investeringsejendoms projekter.

Wismann Property Consult A/S har i relation til eksisterende K/S ejendomsinvesteringsprojekter en målsætning om at skabe en fælles erfaringsudvekslingsplatform, der kan tilbyde rådgivning og udveksling af relevante oplysninger i investorernes interesse.
Wismann Property Consult A/S skal igennem sin målsætning om gennemsigtighed bidrage til, at et større antal borgere end i dag skal ønske at erhverve investeringsejendomme.

Wismann Property Consult A/S skal være kendt for at besidde anerkendte kompetencer og troværdighed.

Wismann Property Consult A/S skal have en international profil.

Organisation:

Wismann Property Consult A/S organiseres i et aktieselskab med en indskudt kapital på kr. 500.000. Selskabets bestyrelse skal bestå af 3 medlemmer, hvoraf den ene er grundlæggeren Lars Wismann og de 2 andre skal være anerkendte erhvervsfolk med erfaring og viden indenfor investerings-ejendomme, investering, finansiering eller forretningsudvikling. Bestyrelsen mødes 4 gange årligt. Direktionen skal have fast kontortid hver dag fra kl. 1000-1530 og kan herudover træffes på mobil eller e-mail.
Første regnskabsår skal være 01.01.2005-30.06.2005.
Såfremt virksomheden præsterer et resultat før skat der overstiger kr. 500.000 skal 10% af det overskud der overstiger kr. 500.000 anvendes til et velgørende eller kulturelt/markedsfremmende formål, der jf. skattereglerne skal være fuldt fradragsberettiget for virksomheden .

Selskabets direktør bliver Lars Wismann, cand. merc., stats. aut. ejd. mgl. & valuar MDE.
Bestyrelsen skal i første omgang have et honorar årligt på kr. 12.000 for hvert medlem og der skal afholdes min. 4 årlige møder.

Forretningssted:

Virksomhedens første forretningssted bliver på adressen Rådhuspladsen 16, 1550 København V.

Udstyr:

Virksomheden skal til enhver tid råde over det mest moderne og kraftigste indenfor computer, telekommunikation og printer. Virksomheden skal være enkelt opbygget i sine tekniske løsninger og virksomheden skal være beskyttet imod tekniske ulykker. Virksomheden skal så vidt muligt afholde sig fra omkostningstunge løsninger.

Medie:

Virksomheden skal som udgangspunkt en gang om måneden søge at få trykt en artikel eller et debatindlæg i anerkendte medier f.eks. Dagbladet Børsen eller Berlingske Tidende.

Udvikling:


Virksomheden skal til enhver tid være udviklingsberedt. Virksomheden kan principielt beskæftige sig med hvad som helst, hvor man måtte mene at besidde fornøden kompetence.

Kundesegmenter:


Formidling – optimering – udvikling:
Blandt de professionelle investorer vil Wismann Property Consult A/S primære kunder være store danske og udenlandske instititionelle investorer typisk ejendomme i prisklassen 50-500 mill. Ejendomsrådgivning skal være indenfor kerneområderne formidling, udvikling og optimering.

Blandt de private investorer er de mest oplagte kunder større entreprenørselskaber, developere og udbydere af 10-mands K/S investeringsprojekter samt eksisterende private investorer og K/S selskaber.

Wismann Property Consult A/S overlegne kompetence ligger her i det gode lokalkendskab, den gode hukommelse, erfaring, kontakter og kreative måde at tænke på.

Sidste segment er større private investorer indenfor investeringsejendomme.

Udbud af investeringsejendomsprojekter:

Såfremt en oplagt ejendom viser sig i markedet, skal Wismann Property Consult A/S selv kunne erhverve, finansiere og udbyde ejendommen i et investeringsprojekt enten som personlig investering, interessentskab, kommanditselskab eller aktieselskab. Wismann Property Consult A/S skal som udgangspunkt altid selv deltage økonomisk i udbudte investeringsprojekter.

Wismann Property Consult A/S vil grundet sin lave omkostningsstruktur ikke være forhindret i at udbyde projekter i den lave priskategori (mindre end kr. 30 mill. i erhvervelse).

Wismann Property Consult A/S vil teste markedet ved en prisdifferentiering udfra markedsstrukturen der typisk fast tager 5,5-6% af ejendommens erhvervelsespris.

Danske Ejendomsinvestorers Forening:

Danske Ejendomsinvestorers Forening DEF er tænkt som et tilbud først og fremmest til de ca. 600 10-mands kommanditselskaber der har investeret i investeringsejendomme. Disse private investorer tilbydes ved medlemskab af foreningen af få andel i den kollektive viden og erfaring, som disse investorer måtte have gjort sig mht. lejekontrakter, genudlejning, udvikling, finansiering, forvaltning af K/S selskabet, ejendomsadministration, rådgivning mht. køb og salg af investorernes ejendom.

Danske Ejendomsinvestorers Forening skal tilbyde investorrådgivning på alle K/S projekter, der udbydes på markedet. På foreningens hjemmeside der ligger under Wismann Property Consult A/S hjemmeside, skal der hver eneste gang der udbydes et nyt 10-mands K/S projekt, tilbydes en analyse og en rådgivning omkring det enkelte projekt. Selskabet skal gennem en åben dialog med udbyderselskaberne være den naturlige pendant til Danske Ejendomsudbyderes Brancheforening.

Forretningsvolumen og prisstruktur:

Identificering af ejendomme der formidles kan blive alt fra 1-3 ejendomme på det første år med en samlet aktivsum på alt mellem kr. 50-500 mill.

Udbud af investeringsprojekter vil blive alt fra 1-3 i selskabets første driftsår.

Danske Ejendomsinvestorers Forening tilbyder medlemskab.
Investeringsanalyser på udbudte 10-mands K/S selskaber tilbydes.
Investeringsanalyser samt en økonomisk konsultation på 45 min. varighed tilbydes.
Danske Ejendomsinvestorers Forening tilbyder løsning af ad hoc opgaver.
Danske Ejendomsinvestorers Forening tilbyder afholdelse af kurser seminarer for potentielle kunder i branchen for investeringsejendomme.

 

 

Ophavsret (c) 2018 Wismann Property Consult A/S   OnlineWeb® is copyright 2002-2018 by HP Consulting    Log ind